Livets stige
En sjælerejse tilbage til kærligheden
Trin for trin – tilbage til kærligheden
Livsstigen er ikke blot et navn. Det er et kald. En invitation fra din sjæl, som hvisker gennem tid og tavshed: “Kom hjem.”
Hver af os bærer en stige indeni – en stige, som begynder i barndommens skygger og strækker sig mod lyset i hjertet. På hvert trin ligger en glemt følelse, en tabt stemme, en lille hånd, der engang rakte ud og ikke blev grebet.
Livsstigen er den rejse, dit indre barn har ventet på. En rejse, hvor vi sammen går ned i de rum, du engang måtte forlade – fordi de var for smertefulde at være i alene. Nu behøver du ikke længere gå alene.
Trin for trin – vi husker din sjæls sandhed
Det første trin
På det første trin mærker vi savnet. Den dybe længsel efter forbindelse, som altid har været der, selv når vi ikke kunne mærke den.
Det næste trin
På det næste trin møder vi sorgen. Den sorg, der kommer, når vi indser, hvor meget vi har mistet ved at lukke af for vores sande selv.
Længere oppe
Længere oppe står skammen og venter – den, der fik dig til at tro, at du skulle være anderledes for at være værd at elske.
Bag hvert lag
Men bag hvert lag af smerte, bag hver tåre og hver skjult længsel, bor din sjæls lys. Det lys, der aldrig er gået ud, selv i de mørkeste tider.
Livsstigen
Livsstigen er ikke en vej væk fra markedet – det er en vej ind i det, med kærlighed som lygte. For kun ved at være med alt det, der er, kan du forvandle det til frihed.
Øverst på stigen – den hellige genforening
Når du har mødt dig selv på alle trinnene, så åbner hjertet sig. Ikke som en præstation, men som en overgivelse.
Du husker, at du er kærlighed. At du altid har været det. Og at du aldrig behøver fortjene den igen.
Fra stigens øverste trin kan du række ud – ikke i mangel, men i overflod. Du kan møde verden med det samme lys, du endelig har genfundet i dig selv.
En personlig hilsen fra hjertet
Mit navn er Claus Danielsen, og jeg har selv gået denne stige.
Jeg har stået i stilheden på de nederste trin, hvor mørket synes uden ende.
Jeg har famlet mig frem i natten, med kun et spinkelt håb om, at noget smukt ventede for enden.
Og jeg har mærket den øjeblikkelige genkendelse, da jeg endelig huskede:
Lyset har aldrig været væk. Det har hele tiden været i mig.
Livsstigen er min gave til dig, som mærker samme kald.
Jeg kan ikke gå din vej for dig – men jeg kan gå med dig, indtil du selv husker vejen hjem.
Fra mit hjerte til dit
Claus Danielsen
Livsstigen
